Er regnskovens forfald ubetinget vores skyld?

Er regnskovens forfald ubetinget vores skyld?

Hvad ville du sige til, hvis du fik skylden for noget, du ikke havde gjort?

Om det så bare var overfor en ven angående påstanden om, hvem der tog det sidste stykke slik, eller du skulle forsvare dig i en mordsag i retten, som du ikke var medvirkende til?

Vi gætter på, du ville gøre alt, hvad der lå i din magt, for at bevise, at skylden altså ikke lå hos dig.

Hvordan har du så med at få at vide, at det er DIN skyld, at regnskoven er ved at forsvinde?

Okay, det er en hård retorik, selvom man ser den brugt fra visse instanser for at påtvinge sagesløse mennesker skyld, men det er i videste omfang det, man ser ske, når naturforeninger og andet forsøger at hverve frivillige eller bare få penge fra almindelige mennesker til at sikre regnskovens eksistens med.

Så føler man lidt, at man har gjort sit for at fjerne den skyld, når man har bidraget lidt på den ene eller anden måde til noget, som foregår langt væk fra Danmark – og så går der lidt tid, inden den skyld skal fjernes igen.

Hvad med den oliefyrste, der sender spildolie ud i naturen, som ikke betaler én krone til naturens bevaring. Hvordan kan den person leve uden skyldfølelse?

Det er svært at sige, men ikke to mennesker har samme opfattelse af tingene, og sådan føler nogle det nok også omkring det evige emne: red regnskoven.

Fordelingen af årsager til, at regnskoven forsvinder tillægges bestemt menneskenes håndtering og mangel på samme af råstoffer og naturen i sin helhed.

Men hvad med globale forandringer, som vi ikke har indflydelse på og som ikke bærer nogen skyld?

Og hvorfor skal en enkelt person herhjemme bære en skyldfølelse, mens andre mennesker, der direkte forstyrrer regnskoven, leve videre uden omtanke eller bekymring for regnskoven?

Forhåbentligt har dette skriv været med til at starte lidt debat om dette emne, så man kan se det fra flere vinkler end hidtil.

Alle kan få råd til en god tandlæge

Alle kan få råd til en god tandlæge

Var du klar over, at du fuldstændig selv kan bestemme valget af den tandlæge, som du har tænkt dig at ville gøre brug af?

Det gælder sådan set, hvorend ud bor i landet. Hvis du har lyst til at have en anden tandlæge i den anden ende af lavet, så skal du bare vælge den person, hvis du har hørt godt om vedkommende eller har tidligere erfaringer med den tandlæge.

Det vidste du måske godt, men var su så også klar over, at det faktisk veksler med, hvad det koster hos de respektive tandlæger fra ydelse til ydelse?

Siden tandlægerne overordnet er privat praktiskerende, så må de selv sætte priserne, og dem skal de gerne sætte efter, at de er konkurrencedygtige, så de tjener noget hjem, men også så de får nogle tilfredse kunder ud af det.

Det er da klart, man ikke bare skal vælge den billigste af dem alle, der har ydelser langt under gennemsnitspris, for det er der faktisk en grund til.

Men hvis du ikke har så mange penge at gøre godt med til tandlægen, så er det da værd at undersøge markedet for, hvad der kan svare sig for dig at vælge tandlæge kontra, hvad du skal lægge for at betale for transporten frem og tilbage.

Man kan få lidt støtte til tandlægen fra Staten nogle gange, men ellers kan det svare sig at melde sig ind i en forening, hvor der blandt andet ydes støtte til tandlæger, mod at man betaler kontingent.

Er det muligt at få lidt finansiel støtte fra en fælleskasse derhjemme eller nogle gange få de besøg betalt, så er det altså også bare at takke ja til dette tilbud.

Ens tænder skal man bruge resten af livet, og det ville være surt at få gebis før tid.

Lad os runde af med en anbefaling af en tandlæge: http://martinaaside.dk/